Mandag d. 20/2-2012
Programmet er nu fuldt booket til den første udgave af Storm The Building Fest. For at finde det ene af de to sidste navne skal vi tage turen til Italien. Awake The Agony (IT) kommer til Danmark for at give jer allesammen et fedt show. Derudover er Københavnske/Bornholmske The Columbian Necktie også klar til at sætte gang i festen til sommer.
Det bringer os op på de magiske 19 bands, og dermed er der også en tidsplan klar. Den kan du finde under "Info->Tidsplan". Hele svineriet vil løbe fra 12-24.
Mandag d.13/2-2012
Siden sidst er der kommet rigtig mange på programmet. Dagens offentliggørelser er Heart in Hand (UK) og Blood Label. Heart in Hand tager turen herover for sætte gang i en ordentlig hardcore fest, mens Blood Label kommer og får jer langhårede til at headbange helt oppe foran!
Mandag d. 30/1-2012
Her på denne anden mandag, holder vi Wacken Monday! Vi offentliggører de to danske vindere af Wacken Metal Battle, By The Patient og Aphyxion. Begge bands har fået massiv eksponering efter deres optrædener på Wacken, både nationalt og internationalt. By The Patient skal headline den lille scene, så der har i noget at se frem til!
Torsdag d. 26/2-2012
Gør jeg klar til en monsternyhed med mange rigtig fede opdateringer!
Først kan vi nu annoncere billetsalg. Billetter bliver sat til salg på www.billetlugen.dk for 250,-, mens de vil koste 300,- i døren. Derudover er der en speciel konkurrence for de hurtige. Der vil blive trukket lod blandt alle der køber billet inden den første maj, om søndags endags billetter til Jelling Musikfestival, dagen hvor mægtige Black Sabbath spiller! Det betyder at udover den økonomiske fordel er der nu også muligheden for Black Sabbath billetter til de hurtige. Billetsalget starter den første februar kl.10:00.
Så har vi også en anden lækker nyhed: Der vil være to scener til Storm The Building Fest 2012. Bygningen har to lækre scener hvor der vil være metal hele dagen. Den store scene vil huse de internationale og danske topnavne, mens der på den lille scene bliver dansk undergrund for alle pengene. I løbet af dagen vil 9 mindre danske bands spille 30 min hver, hvorefter det vil blive rundt af med et lidt længere sæt.
Derudover vil der også blive solgt pizzaslices, pita og sandwiches hele dagen lige udenfor bygningen til en billig penge (25-30,-). Det kommer til at gå hånd i hånd med de billige fadøl der vil være til det her arrangement. I skal ikke bekymre jer om 50,- fadøl og hvad man ellers kan blive udsat for.
Sid klar ved tasterne den første februar og få fat i jeres billet til denne fede metal fest!
Mandag d. 23/2-2012
I denne første udgave af mandags offentliggørelserne, bliver et af de mest anderkendte danske bands, The Psyke Project, også sat på plakaten til sommer. Derudover er deathcore kvintetten Unseen Faith, der efterhånden må være kendt for et voldsomt godt liveshow.
Onsdag d. 14/12-2011
Idag er vi stolte over at kunne sætte 4 navne mere på plakaten til sommerens Storm The Building Fest. Der er tale om 4 danske bands denne gang. Først er der danmarks største upcoming metalhåb: Scarred by Beauty. Derudover er tech-metal bandet The Interbeing også på programmet, og det samme er post-hardcore bandet Road to Manila og E'nemia fra Aalborg.
Onsdag d. 7/12-2011
I denne første omgang af offentliggørelser har vi blandt andet det første hovednavn. Det er engelske Annotations of an Autopsy der ligger turen forbi Vejle. Med sig har de til den tid en ny plade, der vil gøre livet mørkt og uhyggeligt. Derudover er der et dansk navn i puljen: New Discolour. New Discolour er mere på den progressive side. Det ændrer dog ikke på at begge bands er noget du bestemt ikke vil gå glip af!
Torsdag d. 1/12-2011
Lørdag den 11. august 2012 går det løs i Vejle. Storm The Building Fest slår dørene op til aften i den tunge musiks tegn. Denne endags fest vil få besøg af bands fra nær og fjern, til en dag dine ører sent vil glemme.
Annotations of an Autopsy gæster Storm The Building Fest!
Heart in Hand gæster Storm The Building Fest!
Dawn of Demise gæster Storm The Building Fest!